Kære Hr. Tyv og 39 andre indlæg fra min blog

phkrog-blog

Kære Hr. Tyv
© Poul Henning Krog 2014
Omslagstegning: Pia Thaulov
ISBN 978-87-9245-937-4

Køb via forlag: https://hosianna.dk/product/kaere-hr-tyv-1409/ PRIS: 150,- kr. pr. ex.

Ved køb af mere end 10 eksemplarer af den trykte bog opnåes rabat. Kontakt venligst forfatteren direkte på mail:

phkrog@hotmail.com

Generøsitet

2014-06-30 13:28

Vi købte vores byggegrund på Degnemosen 3 i Vindeby af vores nabo. Degnemosen er en blind vej, som går ned til Svendborgsund ved siden af en anden blind vej, der hedder Præstemosen. Oplevelsen af mundheldet: ’Når det regner på præsten, drypper det på degnen’ erfarer vi ofte til sankthans. Præstemosens bål består af forårets haveaffald. Vi på Degnemosen synes ikke, bålet brænder så godt som vores, der er bygget op af tørre europaller. Når beboerne på vores vej mødes den aften til fest hos Halberg, som bor nederst på vejen, mærker vi tydeligt røgen fra haveaffaldet, der bliver båret af vestenvinden over til os. Folkene på Præstemosen siger, at det er en ’gave’ fra dem til os. Vi tager imod med godt humør. Ordet mose indikerer, at området kan være sumpet. Vores nabo, som solgte os byggegrunden til ejendomsværdien, var så forudseende og generøs, at han i købskontrakten fik indskrevet, at blev der problemer med mosen, ville han betale de første 50.000 kr. Der blev problemer. Lastvogne med anhængere kørte jord væk – det gav et kæmpehul med en dybde på tre-fire meter – og efterfølgende fyldte de op med sand. 

Sandpuden blev på 1100 kubikmeter svarende til 55 ture med lastbil. Eurodanhuse, som opførte vores hus, udviste også en gestus ved at betale 10.000 kr. til sandpuden. Således endte det med, at de 138.000 kr., som vi måtte betale for sandet, næsten blev halveret. Det er da generøsitet. Min svigerfar, som er en dygtig tømrer, byggede med støtte fra undertegnede og vores børn samt mange hjælpere fra vores kirke ti procent af huset. Mine forældre har satset på en uddannelse til hver af deres fem børn. Ønsker om ting og bohave til dem selv var beskedne, men støtte til udgifterne under vores uddannelser herunder en stor børneopsparing til mig, var der penge til. Generøsitet gør noget ved en. At andre knokler, for at vi kan have det godt, rører os. Jeg tror, at min far og mor – hver gang et problem eller en opgave dukkede op – stillede sig selv det spørgsmål: Betyder det her noget? Er det vigtigt? Faldt det ind i den kategori, gav mine forældre f.eks. gerne penge til ekstern håndværkerhjælp til den sidste slutspurt, efter at en træt og godt brugt Poul Henning havde lagt de første 180 kvadratmeter fliser. 

De berømte ord fra en af Kennedys taler: ’Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit land’ er stadig aktuelle også midt i finanskrisen. Det er stort at møde mennesker, der tænker: ’Hvad kan jeg give’ i stedet for at tænke ’Hvad kan jeg få’. Efterskolen, som vi var forstandere for i Mariager, byggede en kirke til 600 mennesker i Tanzania, velvidende, at i Afrika er alt muligt, men intet sikkert. Et sponsorcykelløb og generøsitet førte til en indsamling på 35.000 kr., hvorved projektet blev realistisk. Lærere og ti elever rejste af sted, og miraklet skete. På 11 dage blev en murstenskirke rejst og næsten færdiggjort. Det lokale erhvervsliv forærede for seks år siden behandlingsstedet Elleruphus en flot, ny bus.


Hvordan kunne det gå til? Såre enkelt ved at 25 erhvervsdrivende med hjerte for hjælp til misbrugere betalte for hver sin reklame på bussen. Jeg kender en, der fik stjålet sin dyre telefon. Ret utroligt fandt han ud af, hvem tyven var. Han arrangerede et møde med tyven. Tyven tilstod og bad om undskyldning. Da det var gjort, fik den tidligere tyv telefonens originalkasse med ordene: Behold du
også bare telefonen. Goder kan dog hurtigt blive til rettigheder. Vores nabo fejer sne for alle på vejen med sin fejemaskine. Om morgenen kører han hele vejen ned og hele vejen op. Det er skrækkeligt, så hurtigt vi vænner os til goderne: Jeg kigger ud. Det sner. Jeg tænker: Nå, mon ikke snart Kurt skal af sted? Da min sejlbåd sank for fire år siden, mødte jeg samme generøsitet. Mange velvoksne mænd fra vejen kæmpede i timevis en brav kamp i koldt vand, men desværre forgæves. Løbende er der en jævn strøm af lån og foræringer os naboer imellem, det være sig mad, friskfangede fisk, værktøj, trailere og kajakker. Sidst har min nabo Kurt anskaffet sig en hæksaks med ekstra længde. Nu kan han i samme runde klippe toppen også på min side. Jeg tænker, at de folk, der finder ind i denne generøsitet, får et rigere liv.