Vi kan alle blive ramt af både grøn og grå stær fysisk, menneskeligt og åndeligt. Min far glemte som 55-årig øjenlægens advarsel:
Kom igen om tre måneder. Dit tryk i øjet er lige på grænsen af det tilladelige. Du står i fare for at få grøn stær. Min far kom til øjenlæge ti år senere. Da var hans perifere syn forsvundet pga. forhøjet øjentryk. Han havde fået kikkertsyn og kunne ikke se noget til højre eller venstre, op eller ned. De næste 29 år blev der dryppet øjne hver dag blot for at forhindre yderligere skade. Som 84-årig forlod han min mor for en stund. Dramaet udspillede sig i Silkeborg efter en familiefest.
Min far sad i bilen og var klar til hjemturen. Han havde lukket døren op for min mor, som han hørte smække døren – dog først da de kørte om hjørnet. Fra Silkeborg gik det lystigt af sted. Min mor var ganske vist lidt stille, hun svarede ikke på hans spørgsmål, men nuvel, hun var nok træt efter weekendens mange indtryk. Min far lagde trøstende sin hånd over i hendes skød uden at vide, at det var en pude. Det gik videre over Lillebæltsbroen til rastepladsen ved Kildebjerg. Min far tænkte, at det ville være fint med en lille pause og drejede fra motorvejen. Først da han steg ud af bilen, opdagede han, at min mor ikke var med! Nå, hvad gør man så? Ja, så vender man bilen og kører tilbage mod Silkeborg. I mellemtiden havde min mor både fået fat i min bror og talt med naboen, som var politimand, og sammen havde de ringet 114 og fået oplyst, at der ikke havde været nogen trafikuheld i området. Der var ikke andet at gøre end at vente. Fire timer efter blev mine forældre så forenede igen.
Vi må alle passe på vores øjne. Nu var det her de fysiske øjne. Men i denne uge, hvor temaet i Evangelisk Alliances globale bedeuge er ’Hinanden’, mindedes jeg historien og fortalte den her til aften ved vores møde. Hvad med vores næste – vores medmennesker? Ser vi dem? Søren Kierkegaard har skrevet: ’Den måde, du ser på et andet menneske på, gør noget ved dette menneske’.
Og hvad med vores åndelige øjne? Ser vi ret?
Da min far blev begravet, fik jeg lov at holde prædikenen i Skårup Kirke. Temaet tog jeg fra Johannesevangeliet 3:16.. På hans grav på Skårup kirkegård står: ’Thi således elskede Gud verden, at han gavsin søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv.’ Som min far sagde: De færreste ved i dag, hvad der står i Johannesevangeliet 3:16., så skriv det fuldt ud. Det fik vi så gjort, om end stenhuggeren fik en både ny og udfordrende opgave. Jeg husker endnu hans ansigtsudtryk. Stenhuggeren fandt en marksten og fik lavet en metalplade med disse 120 tegn, hvorefter pladen blev mejslet ind i stenen. Han selv og vi andre var ganske godt tilfredse med resultatet. Senere indgik denne marksten på hans hjemmeside som en præsentation af, hvad en stenhugger også kan præstere.