Skal vi have fokus på krig, fred, fattigdom og miljø eller på bompenge og formueskat? Sådan lød spørgsmålet til 1.600 præster og kirkelige ledere på LED14-konferencen i Norge, hvor jeg deltog. Den tidligere miljø– og bistandsminister i Norge Erik Solheim trak linjerne op med en måske glemt historie:
I sommeren 2006 havde Norge besøg af Burundis tidligere oprørsleder Pierre Nkurunziza, der siden 2005 har været landets præsident. Som oprørsleder ville Nkurunziza ikke indgå fred trods mange års fredsforhandlinger ledet af FN, Nelson Mandela og andre afrikanske statsoverhoveder. Konflikten førte til et blodbad, hvor 300.000 personer blev dræbt, og 1,2 millioner blev hjemløse. Men i 2003 hørte Nkurunziza præsten Aril Edvardsen fra Norge tale om den kristne tro på et stadion i Burundis hovedstad.
Oprørslederen lå skjult i buskene uden for stadion og blev så berørt af det, han hørte, at det førte til, at han besluttede at blive kristen. Han nedlagde våbnene og bad hele landet om tilgivelse via tv og radio. I 2005 blev han valgt som Burundis præsident. De tidligere statsministre Jens Stoltenberg og Kjell Magne Bondevik har givet Aril Edvardsen mange roser for hans bidrag som brobygger og prædikant. Han har således gennem prædikener og dialog skabt forsoning på tværs af religiøse og politiske skel. Erik Solheim beskrev Edvardsen som en kristen leder, der har bidraget til at gøre Jesus og hans budskab om tilgivelse, forsoning og kærlighed synlig. Han så Aril Edvardsen som en, der var optaget af de vigtigste spørgsmål i vores tid: krig og fred, samt at børn mangler medicin og ikke kan spise sig mætte. Det er vel ikke så mærkeligt, at vi var mange på konferencen, der blev inspirerede af denne beretning fra Erik Solheim. Med et mildt drilleri spurgte han til den store interesse i Norge for bompenge og ejendomsskat.
Alle kender vel til navlepilleri. Jeg mindes en prædiken af Aril Edvardsen, som jeg engang hørte. Den handlede om at have kyllingesyn eller øjne som en ørn. Kyllingen har hovedet nedad, mens den går rundt i hønsegården. Ørnen svæver højt, har udsyn og ser de store linjer. I går gik jeg rundt med et kyllingesyn. Jeg brugte en del tid på at luge i min forhave, feje fortov og vaske bil. Ifølge Erik Solheim er der en milliard mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Men globalt set er i forhold til fred, mad, materielle goder og uddannelse.
På konferencen opfordrede Solheim kirkerne til at tage ansvar for miljøet, for: Bibelen starter og slutter med miljø. En anden af talerne på LED14-konferencen fortalte om en samtale med Moder Teresa. Hun var blevet spurgt, hvordan hun orkede at knokle løs i
Indiens slum hver eneste dag. Hun svarede: Vi begynder hver morgen med bøn i kapellet. Her tilbeder vi den tørstende, korsfæstede Kristus. Derefter går vi ud, og giver ham noget at drikke. Når jeg hører sådan et citat, bliver jeg tænksom. Hvordan får jeg selv omsat disse store ord til konkrete handlinger i min lille hverdag?
Spørgsmålet fik min første dag herhjemme til at se sådan ud:
- Rengøring i to timer
- Telefonsamtale med min mor på 96 år for at
- høre til hendes håndværkere
- Snakke lidt med Olivia
- Spørge til Susannes fysioterapeutbehandling
- Forberede prædiken og svare på diverse mails og planlægge møder
- Ringe til forskellige personer
- Lave ferieplan for kirkens fairtrade-butik
- En god samtale med en ven
Måske ikke de helt store ting – men som Moder Teresa har sagt: Vi kan ikke gøre store ting. Men vi kan gøre små ting
med stor kærlighed.